Hop til hovedindholdet

Kom og Dans Aabybro logo

McKinleys


Dato og tid

Fredag d. 15. april 2022 kl. 20:00 til 23:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 13. april 2022 kl. 12:00

Sted

Restaurant Nordstjernen, Høkervej 1, 9492 Blokhus Restaurant Nordstjernen
Høkervej 1
9492 Blokhus

McKinleys


Arrangementsbeskrivelse

MCKINLEYS ER PÅ VINGERNE IGEN…

Som en anden Fugl Fønix rejser det legendariske Aalborg-band, McKinleys, sig fra asken for endnu en gang at flyve op, højere og smukkere end nogensinde – og i dag udsendes singlen ”Motown”,
taget fra deres kommende reunion EP ”Never Give Up”, som er ude overalt fredag d. 28. maj 2021.

Bandet blev dannet helt tilbage i 1966. Varemærket er nu som før gennemarbejdede, flerstemmige vokalarrangementer med inspiration fra verdensnavne som The Beach Boys, Queen og The Eagles. En sådan vokalside høres kun sjældent på den danske musikscene. Alle nuværende bandmedlemmer bidrager således til vokalarbejdet med veteranen Jan Grau – medlem siden 1968 – som den selvfølgelige frontfigur.

I 2021-udgaven er McKinleys klar med 2 spritnye indspilninger og 2 genindspilninger af tidligere pladehits. For McKinleys har en glorværdig pladekarriere bag sig:

  • Det begyndte i 1972. Det år debuterede vi på vinyl med sangen ’Song Of My Friends’. Efter årsskiftet udgav vi albummet ”Pick Up Passion”, fortæller Jan Grau.

Siden gik det slag i slag med otte singleplader og fem albums, der alle udkom mellem 1973 og 1981, og ca. 50.000 solgte plader er det blevet til i alt. Topsælgeren var opsamlingsalbummet ”New
Shoes For The Old Suit” fra 1979 med sine 25.000 solgte eksemplarer.

  • Vi håber selvfølgelig på, at publikum vil tage lige så godt imod de fire nye indspilninger, som de har modtaget alle tidligere. I løbet af Corona-nedlukningen har jeg fortalt lidt om McKinleys på de sociale medier, og derfor ved jeg, at der findes folk derude, som stadigvæk husker os. Vi glæder os meget til at møde dem igen senere på året.

De to nye numre er ”Motown” – skrevet af afdøde Steen Christiansen fra Dodo & The Dodos og Ivan Pedersen samt Mogens Binderup – og Morten Dybdahl Larsens ”Can’t Stop Dreamin´”. De to genindspilninger er ”Let’s Hang On” (opr. The Four Seasons 1965) og McKinleys svanesang fra 1981 ”Ta’ Mig”, skrevet af Ivan Pedersen (og senere genindspillet af Laban til deres første LP). Ivan Pedersen var blandt stifterne af McKinleys, og han har som bekendt skabt sig sin egen imponerende karriere inden for populærmusikken, siden han forlod McKinleys i 1981.

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >